Print Du er her: Forside » Speak

Derfor en professionel

Du tjener hurtigt investeringen ind igen ved at vælge en professionel speaker fremfor en amatør. Du får et bedre resultat på kortere tid.

Forskning viser, at amatør- og professionelle musikere bruger forskellige dele af hjernen, når de spiller. Da speak også har at gøre med at forme lyd på grundlag af teknisk kunnen, vil det samme gælde for speakere.

Dette kan måske forklare, hvorfor det hurtigt kan betale sig at betale tariffen og vælge en professionel.

Mens amatørerne bruger den del af hjernen, der har med bevægelse at gøre (“motor cortex”), bruger de professionelle den del, der har at gøre med at forme lyd (“auditory cortex”).

Mens amatørerne skal koncentrere sig om, hvor de for eksempel skal sætte deres fingre på instrumentet, behøver de professionelle ikke at bruge kræfter på den basale teknik. De kan derimod ved hjælp af teknikken koncentrere sig om at lave den lyd, dirigenten eller komponisten ønsker.

Helt parallelt kan man som speaker-instruktør derfor forvente at få den lyd, man ønsker på kort tid, ved at benytte sig af en professionel – mens det ikke er sikkert, at man selv efter lang tid i studiet nogensinde får den af en amatør.

Jo mere erfaren speakeren er – jo kortere studietid. Så det bliver hurtigt en besparelse både i form af penge og ærgrelser at vælge en professionel!

Kilde: Missy Vineyard: How you stand, how you move, how you live, side 114